Lov om støtte til folkeoplysning (* 1) § 23

§ 23. De i § 22, stk. 1, nævnte lokaler og udendørsanlæg stilles vederlagsfrit til rådighed med lys, varme, rengøring og fornødent udstyr.

Stk. 2. Kommunen afholder eventuelle udgifter til lys, varme og rengøring i forbindelse med benyttelse af lokaler m.v., der tilhører amtskommunen eller staten.

Stk. 3. Lokaler og udendørsanlæg, der stilles til rådighed, skal kunne fungere på samme måde, som når de i øvrigt anvendes.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra folkeoplysningsudvalget beslutte, at der skal opkræves gebyr for brug af de anviste lokaler og udendørsanlæg. Gebyret anvendes inden for hvert af de i § 4, stk. 3, angivne hovedområder til nedbringelse af driftsudgifterne ved brug af egne og lejede private lokaler.

Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om anvisning af lokaler m.v.

Tilskud

Kilde: Retsinformation.dk