← Lov om støtte til folkeoplysning (* 1)

§ Lov om støtte til folkeoplysning (* 1) · kapitel 13 af 13

Kapitel 13 – *Ikrafttræden m.v.*

LOV nr 410 af 13/06/1990

§ 51. Loven træder i kraft den 1. januar 1991. Folkeoplysningsudvalget, jf. § 32, nedsættes dog snarest muligt efter den 1. oktober 1990.

Stk. 2. Forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1994-95.

§ 52. Lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 24. april 1987, ophæves.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 ydes tilskud efter bestemmelserne i lov om fritidsundervisning m.v., kapitel III, til fritidsundervisning for voksne, som er påbegyndt inden den 1. januar 1991, og som afsluttes senest den 31. maj 1991.

Stk. 3. Kulturministeren kan bestemme, at afregning af statens tilskud i henhold til lov om fritidsundervisning m.v. skal være afsluttet inden en nærmere fastsat frist.

§ 53. De kommunale aftenskoler, der hidtil har tilbudt fritidsundervisning for voksne, kan overdrages vederlagsfrit til private kredse.

§ 54. I lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen bortset fra folkeskolen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 20. juni 1989, foretages følgende ændringer:

  1. Kapitel 1-3 og 5 ophæves.

  2. §§ 34, 39 og 43-49 ophæves.

  3. § 57 affattes således:

» § 57. Ved hver kommunal eller amtskommunal gymnasieskole eller anden undervisningsinstitution med flere fast ansatte lærere ansættes en leder.

Stk. 2. Lederen af en gymnasieskole og et kursus til højere forberedelseseksamen benævnes rektor.

Stk. 3. Lederen har såvel den administrative som den pædagogiske ledelse af vedkommende skoles eller institutions virksomhed.«

  1. § 65, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

5. I § 65, stk. 2, der bliver stk. 1, udgår »i øvrigt«.

  1. § 66, stk. 1-3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 1.

  1. § 67, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

8. I § 67, stk. 2, der bliver stk. 1, udgår »og ved kommunale ungdomsskoler«.

9. Overskriften »Ungdomsskolenævnet, fritidsnævnet og voksenundervisningsnævnet« udgår.

  1. §§ 75, 76 a og 77 ophæves.

11. I § 76, stk. 1, 1. og 2. pkt. udgår »ungdomsskolenævnet, fritidsnævnet eller voksenundervisningsnævnet«.

12. I § 76, stk. 2, udgår »af ungdomsskolenævnet, fritidsnævnet, voksenundervisningsnævnet eller medlemmer«.

13. I § 76, stk. 3, udgår »eller vedkommende nævn«.

  1. § 76, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Når et af de i § 72 a, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte medlemmer af et skoleråd har forfald i mindst 1 måned, indkalder formanden for rådet stedfortræderen til midlertidigt at tage sæde i rådet.«

15. I § 80 b udgår »hver kommunal ungdomsskole og ved«.

§ 55. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31. august 1989, som senest ændret ved lov nr. 58 af 7. februar 1990, ophæves §§ 46 og 46 a.

§ 56. De fritidsnævn og voksenundervisningsnævn, som er valgt i henhold til skolestyrelsesloven, fungerer indtil udgangen af den måned, hvori valg til folkeoplysningsudvalg finder sted.

§ 57. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 13. juni 1990

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Ole Vig Jensen