Kreditaftaleloven § 34

§ 34. Ejendomsforbehold er kun gyldigt, såfremt

  1. det er aftalt senest ved overgivelsen af det købte til forbrugeren,

  2. det samlede beløb, der skal betales, jf. § 9, stk. 1, nr. 5, overstiger 2.000 kr.,

  3. kreditkøbet ikke er sket i henhold til en aftale om kredit med variabelt lånebeløb og

  4. sælgeren ved overgivelsen af det købte er fyldestgjort for mindst 30 pct. af kontantprisen.

    Stk. 2. Ved salg af bøger er det uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, tilstrækkeligt, at sælgeren, inden nogen del af det købte overgives til forbrugeren, er fyldestgjort for et beløb svarende til det største beløb, der efter aftalen forfalder inden for en måned.

    Stk. 3. Ejendomsforbehold kan ikke aftales til sikkerhed for, at forbrugeren opfylder sine forpligtelser efter et andet køb eller i øvrigt betaler beløb, som kreditor ikke kan godskrive sig efter § 38.

Kreditgiverens adgang til fyldestgørelse

Kilde: Retsinformation.dk