Lov om spillekasinoer § 23
§ 23. En afgørelse efter § 22 kan af tilladelsens indehaver forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Justitsministeriet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes herefter for retten efter reglerne om politisager.
Stk. 2. Anmodning om indbringelse af sagen for retten har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at indehaveren af tilladelsen skal have adgang til at drive spillekasinoet under sagens behandling. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at spillekasinoet ikke må drives under ankesagens behandling.
Kilde: Retsinformation.dk