Lov om spillekasinoer § 15
§ 15. Indehaveren af en tilladelse skal, i det omfang vedkommende ikke er omfattet af den øvrige lovgivnings regler om bogføring og aflæggelse af årsregnskab m.v., foretage bogføring og udarbejde årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter efter regler i eller fastsat i henhold til bogføringsloven. Indehaveren skal endvidere udarbejde en årsberetning.
Stk. 2. Årsregnskabet skal udarbejdes, således at det med revisionspåtegning foreligger i godkendt stand senest 6 måneder efter regnskabsperiodens udløb.
Kilde: Retsinformation.dk