Lov om erhvervsfremme (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (Erhvervsfremmeloven) § 16
§ 16. Ansøgninger, der er indsendt til Industri- og Handelsstyrelsen i henhold til bestemmelser, der nu ophæves, jf. § 15, stk. 2, inden nærværende lovs ikrafttræden, behandles efter hidtil gældende bestemmelser.
Stk. 2 . De i henhold til tidligere lov om mål og vægt (metrologi), udstedte forskrifter og typegodkendelser, meddelte tilladelser og bemyndigelser vedbliver at have gyldighed, indtil de ændres eller tilbagekaldes i medfør af bestemmelser i denne lov.
Stk. 3. De i henhold til tidligere lov om Statens Tekniske Prøvenævn udstedte autorisationer af laboratorier til at udføre autoriseret teknisk prøvning fortsætter på de givne vilkår til deres udløbsdato.
Stk. 4. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter §§ 10-12 til Industri- og Handelsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 5. Den i henhold til tidligere lov nr. 104 af 20. marts 1970 om »Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling« oparbejdede formue i fondet tilfalder ved fondets opløsning statskassen. Renter, afdrag, afgifter m.v. indgået efter fondets opløsning tilfalder ligeledes statskassen. De forpligtelser, som fondet har påtaget sig over for borgere, virksomheder m.v., overtages ligeledes af staten.
Kilde: Retsinformation.dk