← Lov om kommunal beskæftigelsesindsats

§ Lov om kommunal beskæftigelsesindsats · kapitel 6 af 8

Kapitel 6 – *Klage m.v.*

LOV nr 379 af 13/06/1990

§ 18. Kommunernes og amtskommunernes afgørelser efter denne lov vedrørende §§ 3-5 og § 11, stk. 1, nr. 2, og § 13, stk. 1 og 2, kan indbringes for arbejdsmarkedsnævnet. Nævnet træffer den endelige afgørelse.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan dog inden 4 uger efter, at arbejdsmarkedsnævnets afgørelser er meddelt, på eget initiativ tage den afgørelse, der er truffet af nævnet, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

§ 19. Den kontakt med private virksomheder, som er nødvendig for placering af ledige i ansættelsesforhold efter denne lov, varetages af kommunerne og amtskommunerne efter en generel forudgående aftale med Arbejdsformidlingen.