Lov om udveksling af forsikringstjenesteydelser inden for direkte skadesforsikringsvirksomhed § 21
§ 21. Loven træder i kraft den 1. juli 1990. Dog fastsætter industriministeren tidspunktet for ikrafttræden af § 1, stk. 2, og § 17.
Stk. 2. Indtil den 31. december 1992 gælder i stedet for de i § 5, stk. 1, nr. 3, anførte tal:
- a) statussum: 12,4 mio. ECU
- b) nettoomsætning: 24 mio. ECU
- c) gennemsnitligt antal ansatte i løbet af regnskabsåret: 500.
Givet på Christiansborg Slot, den 16. maj 1990
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
I Dronningens Navn:
FREDERIK
Kronprins
/ Anne Birgitte Lundholt
Bilag
Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser 1. Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme): summaforsikring, erstatning af økonomiske tab, kombinationer heraf og personbefordring.
2. Sygdom: summaforsikring, erstatning af økonomiske tab og kombinationer heraf.
3. Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel): alle skader på motordrevne landkøretøjer og ikke-motordrevne landkøretøjer.
4. Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer: alle skader på jernbanekøretøjer.
5. Kaskoforsikring for luftfartøjer: alle skader på luftfartøjer.
6. Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder: alle skader på havfartøjer, indsøfartøjer og flodfartøjer.
7. Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods): alle skader på transporterede varer eller bagage uanset arten af transportmidlet.
8. Brand og naturkræfter: alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er forårsaget af brand, eksplosion, storm, naturkræfter (bortset fra storm), kerneenergi eller jordskred.
9. Andre skader på ejendom: alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader skyldes hagl eller frost samt årsager af enhver art f.eks. tyveri, undtagen de, der er anført under nr. 8.
10. Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer: ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder førerens ansvar).
11. Ansvarsforsikring for luftfartøjer: ethvert ansvar hidrørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).
12. Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder: ethvert ansvar hidrørende fra anvendelsen af hav-, indsø- og flodfartøjer (herunder førerens ansvar).
13. Almindelig ansvarforsikring: ethvert ansvar, der ikke er anført under numrene 10, 11 og 12.
14. Kredit: almindelig insolvens, eksportkredit, salg på afbetaling, hypotekforsikring og landbrugsforsikring.
15. Kaution: direkte kaution og indirekte kaution.
16. Diverse økonomiske tab: arbejdsløshedsrisici, incassotab (almindeligt), dårligt vejr, tab af fortjeneste, fortsatte generalomkostninger, uforudsete handelsudgifter, tab af salgsværdi, husleje- eller indtægtstab, indirekte handelstab, bortset fra de ovenfor nævnte, ikke forretningsmæssige økonomiske tab og andre økonomiske tab.
17. Retshjælpsforsikring: retshjælpsforsikring.
18. Assistance: assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring eller under fravær fra bopælen eller det faste opholdssted.
Officielle noter
Ingen
Kilde: Retsinformation.dk