Lov om udveksling af forsikringstjenesteydelser inden for direkte skadesforsikringsvirksomhed § 19
§ 19. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder §§ 6-8, § 9, stk. 1 og 2, §§ 11-14 og § 16.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges forsikringsvirksomheden som sådan bødeansvar.
Kilde: Retsinformation.dk