Lov om udstykning og anden registrering i matriklen § 39

§ 39. Hegnssynet kan efter begæring af rekvirenten af skelforretningen pålægge andre end rekvirenten at betale sagens omkostninger helt eller delvis. Hegnssynet skal ved afgørelsen tage hensyn til interesserne i en konstatering af ejendomsgrænsens rette beliggenhed, herunder baggrunden for og resultatet af skelforretningen.

Stk. 2. Begæringen skal indgives skriftligt til formanden for vedkommende hegnssynsdistrikt. Hegnssynet behandler sagen efter reglerne i hegnsloven om hegnssynsforretninger.

Stk. 3. Hegnssynets afgørelse kan indbringes for landvæsenskommissionen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt de pågældende.

Kilde: Retsinformation.dk