Lov om udstykning og anden registrering i matriklen § 21
§ 21. Parterne i et retsforhold, der forudsætter matrikulær forandring, jf. §§ 14-16, og ejeren af et areal, der indvindes fra søterritoriet, jf. § 17, skal inden 3 måneder fra det i stk. 2 anførte tidspunkt anmode en praktiserende landinspektør om at begære registrering i matriklen af den nødvendige matrikulære forandring. I Københavns og Frederiksberg kommuner og i Sønderjylland, jf. § 13, stk. 4, skal anmodningen rettes til matrikelmyndigheden.
Stk. 2. Fristen efter stk. 1 regnes
-
- for retsforhold omfattet af § 14 eller § 15 fra rettighedens stiftelse,
-
- for retsforhold omfattet af § 16 fra det tidspunkt, hvor brugeren ifølge aftalen kan tiltræde brugen, eller, hvis et sådant tidspunkt ikke er aftalt, fra aftalens indgåelse,
-
- for forhold omfattet af § 17 fra indvindingsarbejdets afslutning.
Stk. 3. Når der ved ekspropriation eller jordfordelingskendelse stiftes rettigheder som nævnt i §§ 14, 15 eller 16, skal vedkommende myndighed snarest muligt begære registrering i matriklen af den nødvendige matrikulære forandring.
Kilde: Retsinformation.dk