Lov om udstykning og anden registrering i matriklen § 13
§ 13. Matrikulært arbejde må kun udføres af en landinspektør med beskikkelse. Matrikulært arbejde omfatter afsætning af skel samt udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registrering af matrikulære forandringer, herunder fremskaffelse af den nødvendige dokumentation for, at §§ 18-20 og 25-27 er overholdt.
Stk. 2. Kort- og Matrikelstyrelsen kan afkræve en praktiserende landinspektør nærmere oplysninger om udførelsen af et matrikulært arbejde.
Stk. 3. I Københavns og Frederiksberg Kommuner må matrikulært arbejde og andet arbejde, der efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, kun udføres af matrikelmyndigheden.
Stk. 4. Stk. 3 gælder også
-
- i Sønderjyllands Amt bortset fra Hejls, Taps og Vejstrup Sogne og
-
- i den del af Ribe Amt, som udgøres af Hviding, Roager og Spandet Sogne samt ejerlavet Hjortvad, Kalvslund.
Kilde: Retsinformation.dk