Sygedagpengeloven § 37

§ 37. Personer, der modtager ydelser efter denne lov, skal underrette arbejdsgiveren og kommunen om forandringer i deres økonomiske forhold, der kan medføre ændring eller bortfald af ydelserne.

Stk. 2. Hvis en person har tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1 eller i øvrigt mod bedre vidende har modtaget ydelser efter denne lov, skal denne tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Stk. 3. Inddrivelsen sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 4. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes i ydelser efter loven, i delpension og i social pension.

Kilde: Retsinformation.dk