Sygedagpengeloven § 24
§ 24. Kommunen skal senest efter 3 måneder og derefter mindst hver 3. måned tage den sikredes forhold op til vurdering med henblik på, om der er behov for behandling, optræning, revalidering, overgang til pension eller andre former for bistand til den sikrede og dennes familie. Dette må ske i fornødent samarbejde med læger, hospitals- og revalideringsinstitutioner samt arbejdsformidlingen.
Stk. 2. Offentlige arbejdsgivere skal indberette sygdomstilfælde til kommunen senest, når disse har varet i 2 måneder.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen af langvarige dagpengetilfælde.
Kilde: Retsinformation.dk