Realkreditlov § 80
§ 80. Boligministeren inddrager den til et realkreditinstitut udstedte godkendelse,
-
- hvis realkreditvirksomheden ikke påbegyndes inden 12 måneder efter godkendelsens meddelelse, eller
-
- hvis realkreditvirksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder.
Stk. 2. Boligministeren kan inddrage den til et realkreditinstitut udstedte godkendelse,
-
- hvis realkreditinstituttet groft eller gentagne gange overtræder bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven,
-
- hvis et medlem af realkreditinstituttets direktion eller bestyrelse ikke opfylder de i § 9, stk. 2, nævnte krav til erfaring og vandel, eller
-
- hvis et realkreditinstitut ikke opfylder egenkapitalkravet, jf. § 53, og ikke har tilvejebragt den foreskrevne egenkapital inden for den i § 53, stk. 3, fastsatte frist.
Stk. 3. Afgørelser om inddragelse af godkendelse kan af instituttet og af den, afgørelsen vedrører, indbringes for domstolene inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Kilde: Retsinformation.dk