§ Lov om afgift af affald og råstoffer · kapitel 5 af 6
Kapitel 5 – *Straf m.v.*
LOV nr 838 af 19/12/1989
§ 33. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt
-
- afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for kontrollen med afgifterne,
-
- undlader at lade sig registrere hos toldvæsenet efter § 4, stk. 1, og § 11,
-
- overtræder § 14, § 15, § 16, stk. 1 og 2, § 25, stk. 2, § 27, § 28 og § 37,
-
- undlader at efterkomme et påbud, der er meddelt efter § 19,
-
- fortsætter driften af en registreringspligtig virksomhed, efter at toldvæsenet har inddraget registreringen efter § 16, stk. 3, og § 20, stk. 1 og 2,
-
- tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af §§ 6 og 7,
-
- undlader at benytte en vægt, som kan godkendes af toldvæsenet, jf. § 10, stk. 2,
-
- undlader at angive vægten af afgiftspligtigt affald efter § 12,
-
- overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage statskassen afgift.
Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf i form af bøde. Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 34. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 35. Når sager om de overtrædelser, der er nævnt i § 33, indbringes for domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.