Lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven) § 37
§ 37. Når et dokument om overdragelse af fast ejendom indleveres til påtegning efter § 38 i lov om stempelafgift, skal erhververen give oplysning om overdragelsen og vilkårene for denne i en salgsindberetning. Dokumentet må ikke forsynes med påtegning om ejendomsværdien, før behørig salgsindberetning er modtaget.
Stk. 2. Skatteministeren bestemmer indberetningsskemaernes udformning og kan fastsætte bestemmelser, hvorefter de skal afgives i indtil 3 eksemplarer.
Stk. 3. De myndigheder, der giver påtegning efter stempellovens § 38, sender salgsindberetningerne til den centrale told- og skatteforvaltning og andre myndigheder efter regler, der fastsættes af skatteministeren.
Kilde: Retsinformation.dk