Lov om anvendelse af Christianiaområdet § 5
§ 5. Københavns Kommune skal, inden 6 måneder fra en begæring om erstatningsbolig fremsættes, tilbyde erstatningsbolig til enhver, der skal fraflytte sin bolig efter § 4, stk. 1, og som ved lovforslagets fremsættelse var tilmeldt folkeregistret med fast bopæl på Christiania. Pligten til at tilbyde erstatningsbolig gælder dog kun, hvis den pågældende på fraflytningstidspunktet er fyldt 18 år og enten
-
- har dansk indfødsret,
-
- er i besiddelse af EF-opholdsbevis,
-
- er omfattet af nordisk konvention om social tryghed eller
-
- har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8 eller 9, stk. 2, nr. 2.
Stk. 2. Erstatningsboliger skal så vidt muligt opfylde de krav, som er angivet i lov om byfornyelse og boligforbedring § 38, stk. 1.
Stk. 3. Bestemmelserne i lov om byfornyelse og boligforbedring § 42, stk. 1-4 og 7-12, §§ 43 og 86 finder tilsvarende anvendelse.
Kilde: Retsinformation.dk