Konkurrencelov (Konkurrenceloven) § 10
§ 10. § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke ved behandling af anmodning om aktindsigt i sager, som er omfattet af denne lov, medmindre anmodningen angår oplysninger om tekniske forhold, herunder forskning, produktionsmåder og produkter, eller enkelte kunders forhold i pengeinstitutter og forsikringsselskaber.
Stk. 2. Hvor en virksomhed eller sammenslutning m.v. vil kunne lide væsentlig økonomisk skade, kan rådet under særlige omstændigheder bestemme, at andre oplysninger end nævnt i stk. 1 ikke må udleveres eller gøres offentligt tilgængelige.
Stk. 3. Den, der skal afgive oplysninger efter §§ 5, 6 og 7, nr. 1, kan over for rådets formand begære, at oplysninger, som i medfør af stk. 1 og 2 ikke må udleveres eller gøres offentligt tilgængelige, heller ikke må afgives over for rådets medlemmer. Formanden afgør endeligt, i hvilket omfang og i hvilken form oplysningerne bør afgives.
Kilde: Retsinformation.dk