← Konkurrencelov (Konkurrenceloven)

§ Konkurrencelov (Konkurrenceloven) · kapitel 7 af 7

Kapitel 7 – *Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser*

LOV nr 370 af 07/06/1989

§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 11. marts 1986, og lov om priser og avancer, jf. lovbekendtgørelse nr. 109 af 11. marts 1986.

Stk. 3. Anmeldelser, der i overensstemmelse med § 6, stk. 1, i lov om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger er foretaget før den 1. januar 1990, overføres til Konkurrencerådet.

Stk. 4. Bestemmelser om fastsættelse af priser m.v. og om fakturering, som er fastsat efter § 6, stk. 2, og § 11, stk. 1, i lov om priser og avancer, forbliver i kraft 1 år fra lovens ikrafttræden, eller indtil de udløber eller ophæves af Konkurrencerådet.

Stk. 5. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemmelser nævnt i stk. 4 straffes med bøde.

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni 1989

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Henning Dyremose

Officielle noter

Ingen