Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse - deltidsuddannelser og enkeltfagskurser) § 5
§ 5. Staten yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter ved deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, der udbydes efter denne lov, jf. dog § 8, stk. 2. Tilskuddet bestemmes ud fra antallet af årselever ved uddannelserne og kurserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser og kurser.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren træffer beslutning om placering af de enkelte uddannelser og kurser i grupper og fastsætter regler om opgørelse af antallet af årselever.
Kilde: Retsinformation.dk