Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse - deltidsuddannelser og enkeltfagskurser) § 2

§ 2. Erhvervsrettede kompetencegivende deltidsuddannelser og enkeltfagskurser i henhold til denne lov skal godkendes af undervisningsog forskningsministeren.

Stk. 2. Det er en betingelse for godkendelsen, at uddannelserne og kurserne er tilrettelagt, så de kan følges af personer med fuldtidsarbejde. Undervisnings- og forskningsministeren kan dog godkende, at uddannelserne og kurserne tilrettelægges på heltid.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren godkender, hvilke institutioner der kan tilbyde uddannelserne og kurserne. Ministeren kan pålægge uddannelsesinstitutioner at tilbyde erhvervsrettet voksenuddannelse.

Kilde: Retsinformation.dk