← Psykiatriloven

§ Psykiatriloven · kapitel 13 af 13

Kapitel 13 – *Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.*

LOV nr 331 af 24/05/1989

§ 43. Loven træder i kraft den 1. oktober 1989 og gælder for alle afgørelser og beslutninger, der træffes efter lovens ikrafttrædelse.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 118 af 13. april 1938 om sindssyge personers hospitalsophold.

§ 44. I § 3 i lov nr. 123 af 29. april 1913 om opførelse af et sindssygehospital og en dertil knyttet sikringsanstalt på Sjælland udgår »i overensstemmelse med indhentet erklæring fra Sundhedsstyrelsen«.

§ 45. I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 1. september 1986, som ændret senest ved lov nr. 420 af 13. juli 1988, indsættes i § 469, stk. 1 , som 2. pkt.:

»Sager om tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse i henhold til lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien forelægges dog, så længe patienten ikke er udskrevet, for byretten på det sted, hvor vedkommende psykiatriske sygehus eller afdeling er beliggende.«

§ 46. Forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget senest ved begyndelsen af folketingsåret 1994-95.

§ 47. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 24. maj 1989

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/H. P. Clausen

Officielle noter

Ingen