Lov om tilsyn med firmapensionskasser (Firmapensionskasseloven) § 37
§ 37. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen og direktøren i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse og noter. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.
Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, skal der redegøres herfor i påtegningen. Har direktøren eller et bestyrelsesmedlem andre indvendinger mod årsregnskabet eller årsberetningen, som vedkommende ønsker at gøre medlemmerne bekendt med, skal vedkommende ligeledes gøre rede herfor i påtegningen.
Kilde: Retsinformation.dk