Lov om styrelsen af Danmarks Miljøundersøgelser § 1

§ 1. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har til opgave inden for miljøområdet

    1. at forberede og styrke det faglige grundlag for de miljøpolitiske prioriteringer og beslutninger,
    1. at varetage dataindsamling, rådgivning og formidling,
    1. at udvikle værktøjer og metoder til sikring af en sammenhængende og konsekvent prioritering og
    1. at øge kendskabet til de processer og sammenhænge i naturen, som er af betydning for anvendelsen og beskyttelsen af Danmarks miljøværdier.

Stk. 2. DMU yder almindelig rådgivning og oplysning til offentligheden, virksomheder og offentlige myndigheder om miljø- og forskningsspørgsmål inden for DMU's arbejdsområde.

Stk. 3. DMU kan mod hel eller delvis betaling påtage sig opgaver for offentlige myndigheder eller private rekvirenter inden for sit arbejdsområde.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om DMU's virksomhed.

Kilde: Retsinformation.dk