Filmlov § 9

§ 9. Statens Filmcentrals opgave er at fremme oplysning, uddannelse og kunstnerisk og kulturel aktivitet ved at producere danske kortfilm og i øvrigt indkøbe kortfilm og distribuere sådanne til undervisningsinstitutioner, biblioteker og andre institutioner, foreninger og enkeltpersoner.

Stk. 2. Filmcentralen fremskaffer information og materiale om kortfilm til de lånere, der er nævnt i stk. 1, samt udgiver eller støtter udgivelsen af oplysende materiale.

Stk. 3. Filmcentralen kan efter anmodning yde statslige og kommunale institutioner samt institutioner, der overvejende drives for offentlige midler, bistand til produktion af kortfilm.

Stk. 4. Filmcentralen kan i særlige tilfælde distribuere spillefilm, herunder spillefilm for børn og unge, spillefilm, der er produceret af Det Danske Filminstitut eller med støtte af dette, samt udenlandske spillefilm, der er importeret med støtte af Filminstituttet.

Kilde: Retsinformation.dk