Lov om erhvervsuddannelser (* 1) § 64
§ 64. Tvistighedsnævnet nedsættes af undervisnings- og forskningsministeren og består af en formand, der skal være dommer, og 4 faste medlemmer, hvoraf 2 beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 2 efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Formanden og de 4 faste medlemmer beskikkes for 4 år. For medlemmerne beskikkes stedfortrædere.
Stk. 2. Nævnet tiltrædes for hver sag af 2 medlemmer udpeget af de forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende uddannelsesområde.
Stk. 3. Tvistighedsnævnets møder er offentlige, medmindre nævnet i den enkelte sag beslutter det modsatte.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra Tvistighedsnævnet og Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om Tvistighedsnævnets virksomhed, herunder om afholdelsen af de udgifter, der er forbundet med nævnets virksomhed.
Kilde: Retsinformation.dk