Lov om erhvervsskoler (* 1) § 7

§ 7. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om, hvilke godkendte erhvervsuddannelser og supplerende kurser, jf. lov om erhvervsuddannelser, skolen vil tilbyde på sit program.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge skolen at gennemføre bestemte erhvervsuddannelser.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministerens forudgående godkendelse skal indhentes, såfremt bestyrelsen ønsker at oprette yderligere erhvervsuddannelser ved skolen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministerens godkendelse af oprettelse af yderligere erhvervsuddannelser på erhvervsskolerne sker samlet en gang årligt efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet på baggrund af en landsomfattende opgørelse af det forudgående års udbud og efterspørgsel samt forventede fremtidige behov, jf. § 67 i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 5. Skolen kan dog uanset reglerne i stk. 3 og 4 udbyde en enkelt erhvervsuddannelse på sit program, som endnu ikke er godkendt ved skolen. Godkendelse efter stk. 4 skal ske senest efter 2 år.

Kilde: Retsinformation.dk