Lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger § 3

§ 3. Tilskud kan ydes til:

    1. Udhugning og udrensning af yngre bevoksninger.
    1. Konvertering af lavtproducerende bevoksningstyper.
    1. Etablering af løvskovsbælter til forebyggelse af skovbrand og stormfald.
    1. Anlæg af skovveje og læggepladser.
    1. Gravning og oprensning af grøfter.
    1. Udarbejdelse af driftsplaner.

Stk. 2. Der kan ikke gives tilskud til anlæg og pleje af juletræer og pyntegrønt.

Stk. 3. Der kan ikke gives tilskud til arbejder, som ejeren over for offentlige myndigheder er forpligtet til at udføre.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at andre skovforbedrende foranstaltninger end de i stk. 1 nævnte kan opnå støtte efter loven.

Kilde: Retsinformation.dk