Lov om kommunale valg § 75
§ 75. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt
-
- den er blank,
-
- det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller hvilket listeforbund vælgeren har villet give sin stemme,
-
- det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller
-
- der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt
-
- den er blank,
-
- det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller listeforbund vælgeren har villet give sin stemme,
-
- der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, som ikke er opstillet på nogen kandidatliste til valget i den pågældende kommune henholdsvis amtskommune,
-
- en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,
-
- det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren, eller
-
- der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3. Valgstyrerne anfører i den pågældende afstemningsbog, hvor mange stemmesedler de har anset for ugyldige og grundene hertil.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om bedømmelsen af stemmesedler, herunder brevstemmesedler.
Kilde: Retsinformation.dk