Lov om kommunale valg § 71
§ 71. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning.
Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt
-
- afsenderen ikke er opført på valglisten eller ikke længere har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen,
-
- afsenderen er død inden valgdagen,
-
- yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut til hvert af de pågældende valg,
-
- der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren har tilvejebragt,
-
- den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt eller
-
- brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 62, § 63, stk. 3, og § 64, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme til hvert valg, der kan komme i betragtning, kommer kun den sidst afgivne brevstemme i betragtning.
Kilde: Retsinformation.dk