Lov om kommunale valg § 14
§ 14. Valgbestyrelsen består af mindst 5 og højst 7 medlemmer. Medlemmerne af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet ved forholdstalsvalg. Den gruppe, der har valgt et medlem, udpeger tillige en stedfortræder. Borgmesteren, henholdsvis amtsborgmesteren, er formand for valgbestyrelsen, i Københavns Kommune den borgmester, under hvem sager vedrørende offentlige valg og afstemninger er henlagt. Øvrige medlemmer samt stedfortrædere vælges blandt kommunalbestyrelsens henholdsvis amtsrådets medlemmer, i Københavns Kommune blandt Borgerrepræsentationens eller Magistratens medlemmer.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet vælger blandt valgbestyrelsens medlemmer en næstformand for valgbestyrelsen. Næstformanden varetager formandshvervet, hvis formanden har forfald.
Kilde: Retsinformation.dk