Miljøafgiftsloven § 21

§ 21. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

    1. Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen.
    1. Overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 3, § 8, stk. 2, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5, § 13 og § 15, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt.
    1. Tilsidesætter vilkår, der er fastsat efter § 5, stk. 3, og § 6, 3. pkt.
    1. Undlader at efterkomme et påbud, der er meddelt i medfør af § 8, stk. 1, 3. pkt., og § 11, stk. 4, 1. pkt., om angivelse for kortere perioder end en måned.
    1. Fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, når retten til at drive sådan virksomhed er bortfaldet efter § 18 og toldvæsenet har meddelt virksomheden dette, eller
    1. overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Stk. 4. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.

Kilde: Retsinformation.dk