Lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift) § 1

§ 1. Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører følgende kemiske stoffer, der anvendes til fremstilling m.v. af de i stk. 2 nævnte varer, skal betale en afgift til statskassen:

    1. Trichlorfluormethan (CFC-11).
    1. Dichlordifluormethan (CFC-12).
    1. Trichlortrifluorethan (CFC-113).
    1. Dichlortetrafluorethan (CFC-114).
    1. Chlorpentafluorethan (CFC-115).
    1. Bromchlordifluormethan (halon-1211).
    1. Bromtrifluormethan (halon-1301).
    1. Dibromtetrafluorethan (halon-2402).

Stk. 2. Afgift betales af disse stoffer, når de anvendes til fremstilling og vedligeholdelse m.v. af følgende varer:

    1. Fjernvarmerør.
    1. Køleskabe.
    1. Frysere.
    1. Køle- og frysediske og køle- og frysereoler.
    1. Køle- og fryseanlæg til industriel brug.
    1. Køle- og fryseanlæg til transportmidler.
    1. Paneler til køle- og fryserum.
    1. Isolerede porte og døre.
    1. Ekstruderet polystyren til isolering.
    1. Konstruktionsskum.
    1. Fugeskum.
    1. Polyurethan-slipmiddel.
    1. Spraydåser.
    1. Dåser indeholdende CFC bl.a. beregnet på at frembringe støj (tågehorn).
    1. Brandslukningsanlæg indeholdende haloner.

Stk. 3. Afgift skal også betales af de i stk. 1 nævnte stoffer, når de findes i blandinger med andre stoffer.

Stk. 4. Miljøministeren kan fritage de i stk. 2 nævnte varegrupper eller dele heraf for afgift, såfremt ganske særlige omstændigheder taler herfor.

Kilde: Retsinformation.dk