Lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling) § 42
§ 42. Hvervet som repræsentant i Europa-Parlamentet er uforeneligt med hvervet som
-
- medlem af regeringen,
-
- medlem af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber,
-
- dommer, generaladvokat eller justitssekretær ved De Europæiske Fællesskabers Domstol,
-
- medlem af revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber,
-
- medlem af Det Rådgivende Udvalg for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab eller af Det Økonomiske og Sociale Udvalg under Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab,
-
- medlem af udvalg eller organer, som er oprettet i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab med henblik på at administrere Fællesskabernes pengemidler eller udføre vedvarende direkte forvaltning,
-
- medlem af Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse eller direktion eller ansat i denne og
-
- tjenestemand eller anden ansat i De Europæiske Fællesskabers institutioner eller dertil knyttede specialiserede organer i aktiv tjeneste.
Stk. 2. En repræsentant, der på grund af et hverv efter stk. 1 er udtrådt af Europa-Parlamentet, kan efter hvervets ophør blive opført på den pågældende stedfortræderliste i rækkefølge efter sit stemmetal.
Kilde: Retsinformation.dk