Lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling) § 14
§ 14. I de år, hvor valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet skal afholdes, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over vælgerne i kommunen.
Stk. 2. For udarbejdelse af valglisten og for optagelse på denne liste af personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1, finder reglerne om valglister i lov om valg til Folketinget tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, og som ikke optages på valglisten efter stk. 2, optages efter anmodning på en særlig valgliste i Københavns Kommune. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om optagelse på listen og om listens udarbejdelse.
Kilde: Retsinformation.dk