← Lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling)

§ Lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling) · kapitel 5 af 13

Kapitel 5 – *Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere*

LOV nr 746 af 07/12/1988

§ 16. Forud for valget vælges valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere efter reglerne i kapitel 5 i lov om valg til Folketinget. Valgbestyrelsen skal vælges senest 4 uger før valgdagen.

Stk. 2. Ingen, der er opstillet som kandidat til valget, kan vælges som medlem eller stedfortræder til en valgbestyrelse.

§ 17. Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler samt opslag med angivelse af de opstillede kandidatlister og anmeldte valgforbund. Valgbestyrelsen forestår endvidere stemmeoptællingen i opstillingskredsen.

Stk. 2. Med de ændringer, der følger af stk. 1, finder reglerne i kapitel 5 i lov om valg til Folketinget tilsvarende anvendelse ved valg til Europa-Parlamentet.