← Lov om Dansk Internationalt Skibsregister

§ Lov om Dansk Internationalt Skibsregister · kapitel 4 af 6

Kapitel 4 – *Udslettelse*

LOV nr 408 af 01/07/1988

§ 11. Hvis betingelserne for registrering, jf. § 1, ikke længere er til stede, udsletter skibsregistrator skibet af Dansk Internationalt Skibsregister.

Stk. 2. Skibsregistrator kan endvidere udslette et skib af Dansk Internationalt Skibsregister ved overtrædelse af § 4.

Stk. 3. Hvis ejeren er dansk, jf. sølovens § 1, stk. 2, og der i øvrigt ikke foreligger nogen udslettelsesgrund som omhandlet i lov om skibsregistrering § 26, stk. 2, overfører skibsregistrator skibet til Skibsregistret med samtlige registrerede rettigheder og byrder og tildeler skibet nye kendingsbogstaver.