Lov om Lokalradiofonden § 10

§ 10. Toldvæsenet har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokalradioer og til at efterse disses forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

Stk. 2. Lokalradioernes indehavere og ansatte skal være toldvæsenet behjælpelig ved eftersyn nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Forretningsbøger m.v. nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til toldvæsenet.

Kilde: Retsinformation.dk