Lov om uddannelse af maskinmestre § 7

§ 7. Industriministeren nedsætter et uddannelsesråd for maskinmesteruddannelsen. Rådet skal bestå af en formand samt et antal medlemmer, der omfatter repræsentanter fra søfartserhvervet og andre interesserede erhvervsorganisationer. Industriministeren beskikker formanden og medlemmerne af rådet. Endvidere kan ministeren tilforordne repræsentanter for Søfartsstyrelsen, maskinmesterskolernes forstandere, lærere samt de studerende.

Stk. 2. Uddannelsesrådet skal afgive udtalelse i spørgsmål, der af industriministeren forelægges rådet vedrørende uddannelsen. Udtalelse fra rådet skal indhentes i spørgsmål om væsentlige ændringer i uddannelsen. Rådet kan af egen drift behandle uddannelsesspørgsmål og afgive udtalelser herom til industriministeren.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden.

Kilde: Retsinformation.dk