Lov om uddannelse af maskinmestre § 1

§ 1. Skoler til undervisning til maskinmestereksamen skal godkendes af industriministeren. Skolerne indstiller studerende til maskinmestereksamen. Skoler til værkstedsskoleundervisning skal ligeledes godkendes.

Stk. 2. Godkendelse efter stk. 1 kan kun gives, såfremt der på skolen skønnes at være tilvejebragt grundlag for en forsvarlig undervisning, herunder kvalificerede lærerkræfter, samt fornødne lokaler og udstyr.

Kilde: Retsinformation.dk