Ligestillingsloven § 2

§ 2. Ligestillingsrådet har til opgave at fremme ligestillingen og kan af egen drift eller efter anmodning undersøge forhold, der vedrører lovens formål.

Stk. 2. Ligestillingsrådet afgiver udtalelse m.v. efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. og lov om lige løn til mænd og kvinder.

Stk. 3. Ligestillingsrådet afgør, om en henvendelse giver anledning til undersøgelse.

Stk. 4. Arbejdsgivere og lønmodtagere samt disses organisationer skal efter anmodning overlade Ligestillingsrådet enhver oplysning, der er af betydning for Ligestillingsrådets virksomhed.

Stk. 5. Statsministeren kan henlogge yderligere opgaver til rådet.

Kilde: Retsinformation.dk