Tøndermarskloven § 24

§ 24. Digelaget er forpligtet til at foretage indpumpning og videreledning af vand fra Vidåen til de kanaler, der anvendes til vandforsyning af skelgrøfter i Ny Frederikskog, Gammel Frederikskog og Rudbøl Kog.

Stk. 2. Ejere af arealer, der skal henligge som vedvarende græsarealer, er forpligtet til at foretage vandforsyning til disse arealer ved indledning og i fornødent omfang videreledning af vand til skelgrøfter m.v.

Stk. 3. Indpumpning af vand sker i henhold til det til enhver tid gældende regulativ. Nærmere bestemmelser om de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2, fastsættes om fornødent af amtsrådet i et tillæg til regulativet. Udkast hertil forelægges digelagets bestyrelse til udtalelse og offentliggøres af amtsrådet i et eller flere stedlige blade.

Kilde: Retsinformation.dk