Lov om forlængelse af forbud mod dyrkning m.v. af arealer i Tøndermarsken § 2

§ 2. Hvis en lodsejer før den 17. marts 1986 har foretaget dispositioner med henblik på en udnyttelse af sit areal, som forbudet forhindrer, og dette har medført udgifter, kan sådanne udgifter efter anmodning fra ejeren godtgøres denne af staten. Afgørelse herom træffes af Overfredningsnævnet.

Stk. 2. Overfredningsnævnets afgørelse efter stk. 1 kan påklages til Taksationskommissionen for Naturfredning.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om behandling af sager om erstatning efter stk. 1, herunder om frister.

Kilde: Retsinformation.dk