Kapitel 1 – *Lovens område*

§ 1. En sort af en kulturplante kan beskyttes som plantenyhed, hvis den

• 1. tilhører en art eller slægt, der efter landbrugsministerens bestemmelse er inddraget under loven,
• 2. ved en eller flere egenskaber kan skelnes fra enhver anden sort, der er kendt på anmeldelsestidspunktet,
• 3. er tilstrækkelig ensartet,
• 4. er stabil i sine særlige egenskaber (hovedkarakterer) under formering, således som denne udføres inden for rammerne af det formeringssystem, forædleren har angivet,
• 5. ikke forud for anmeldelsen med sortsejerens samtykke har været udbudt til salg eller solgt a) her i landet eller b) i udlandet i mere end fire år eller for så vidt angår vinstokke, træer og disses grundstammer i mere end seks år og
• 6. på tidspunktet for meddelelsen af beskyttelse opfylder betingelserne herfor.

Stk. 2. For at kunne opnå beskyttelse af en sort skal forædleren eller den, der har erhvervet rettighederne over sorten (sortsejeren),

• 1. være bosat eller have sæde her i landet eller i en medlemsstat af De Europæiske Fællesskaber eller
• 2. være statsborger, være bosat eller have sæde i en stat, der er medlem af Den Internationale Union for Beskyttelse af Plantenyheder (UPOV).

§ 2. Landbrugsministeren kan undtagelsesvis godkende, at en sort, der ikke opfylder betingelsen i § 1, stk. 1, nr. 5, beskyttes, hvis den findes at have jordbrugsøkonomisk interesse.

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i § 1, stk. 2, kan en sort beskyttes, hvis

• 1. der er indgået aftale om gensidighed med den stat, hvor sortsejeren har bopæl eller sæde, for så vidt angår beskyttelse af sorter af den pågældende art,
• 2. en sort frembragt her i landet kan beskyttes i den pågældende stat i samme omfang som en sort frembragt i den pågældende stat, eller
• 3. sorten i øvrigt findes at have jordbrugsøkonomisk interesse.