Lov om en indskydergarantifond (* 1) (Indskydergarantiloven) § 2

§ 2. Loven omfatter navnenoterede indskud i banker, sparekasser, andelskasser og filialer af udenlandske pengeinstitutter samt navnenoterede indskud i kreditinstitutter som nævnt i § 4 b i lov om visse kreditinstitutter (institutter).

Stk. 2. Loven omfatter dog ikke indskud fra det nødlidende instituts direktører, bestyrelsesmedlemmer og aktionærer, der ejer 10 pct. eller mere af aktiekapitalen, indskud fra andre institutter eller indskud af ansvarlig kapital.

Kilde: Retsinformation.dk