Lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi) § 1
§ 1. Ved et halvlederprodukt forstås i denne lov ethvert produkt på slut- eller mellemtrinnet, som
-
- udgøres af et materialelegeme, der indbefatter et lag af halvledermateriale,
-
- har et eller flere andre lag af ledende, isolerende eller halvledende materiale placeret i et forud fastlagt tredimensionalt mønster og
-
- udelukkende eller sammen med andre funktioner er beregnet til at udføre en elektronisk funktion.
Stk. 2. Ved et halvlederprodukts topografi forstås i denne lov en række sammenhørende billeder, der, uanset hvordan de måtte være fikseret eller kodet, repræsenterer det tredimensionale mønster af de lag, som halvlederproduktet består af, og i hvilken række hvert enkelt billede repræsenterer en del af eller hele mønstret af en overflade af halvlederproduktet på et hvilket som helst forarbejdningstrin.
Kilde: Retsinformation.dk