§ Lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi) · kapitel 4 af 6
Kapitel 4 – *Erstatning, strafansvar m.v.*
LOV nr 778 af 09/12/1987
§ 14. Den, som krænker en andens eneret i henhold til denne lov, skal udrede rimeligt vederlag for udnyttelsen af topografien samt erstatning for den yderligere skade, som krænkelsen måtte have medført.
§ 15. Foreligger der krænkelse af eneretten til en topografi, kan retten bestemme, at eksemplarer af topografien eller halvlederprodukter, der er fremstillet ved hjælp af topografien, skal ændres på nærmere angivet måde, tilintetgøres eller udleveres den forurettede, eventuelt mod et vederlag.
Stk. 2. Når ganske særlige grunde foreligger, kan retten efter påstand meddele tilladelse til fortsat at råde over eksemplarer eller produkter, som er nævnt i stk. 1, i enerettens gyldighedstid eller en del af denne mod rimeligt vederlag og i øvrigt på rimelige vilkår.
§ 16. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
-
- forsætlig overtræder § 6, stk. 1,
-
- i forbindelse med ansøgning om registrering, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådan bødeansvar.
Stk. 3. Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til hæfte.
Stk. 4. Påtale sker ved den forurettede.