Lov om fornyelse af visse overenskomster inden for EDB-området § 6

§ 6. Som kompensation for arbejdstidsnedsættelserne efter § 5 ydes der fra tidspunkterne for arbejdstidsnedsættelserne et generelt tillæg til timelønningerne på henholdsvis 2,63 pct. og 2,70 pct.

Stk. 2. Hvor lønnen er fastsat som dag-, uge-, månedsløn eller lignende, forbliver denne upåvirket af arbejdstidsnedsættelsen.

Stk. 3. For ansatte, der i henhold til § 5, stk. 3, ikke får nedsat arbejdstid, og hvis løn er fastsat som dag-, uge-, månedsløn eller lignende, forhøjes lønnen forholdsmæssigt på tidspunkterne for arbejdstidsnedsættelsen.

Kilde: Retsinformation.dk