Lov om dyreforsøg § 6
§ 6. Ved ethvert forsøg skal anvendes et i dyrerækken så lavt stående dyr som muligt. Ved ethvert forsøg skal valget af dyreart omhyggeligt vurderes og på forlangende begrundes over for dyreforsøgstilsynet. Ved valg mellem forskellige fremgangsmåder skal den vælges, der medfører brug af færrest dyr, forvolder mindst smerte, lidelse eller varigt men, og som mest sandsynligt fører til tilfredsstillende resultater.
Stk. 2. Dyr må ikke anvendes til forsøg, hvortil anvendelse af celle-, vævs- eller organkulturer eller andre metoder må antages at være lige så velegnede.
Kilde: Retsinformation.dk